torsdag den 1. maj 2008

Simultane dialoger.

Carsten Jessen skriver at der er en forskel mellem de voksnes sociale samvær og de unges. For de voksne handler det om at se hinanden i øjnene og være til stede, men for de unge har dette ingen større betydning. De unge skifte ofte mellem de sociale arenaer og fysiske rum, så det kan være svært at fastholde kontinuerlige sociale kontakter og fællessakber. Så her er mobilen blevet et vigtigt værktøj, idet de unge udviser evne til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer og at de via mobilen kan deltage i flere fællesskaber samtidig, samt at disse simultane dialoger skaber sammnehæng.

Socialt samvær har hidtil været forbundet med tilstedeværelse og at se hinanden i øjnene, og af den grund opfatter vi disse nye kommunikationsmedier som forstyrrende og ødelæggende for de tætte sociale relationer, idet de vender opmærksomheden væk fra det fysiske samvær. Dette har gjort at en dansk efterskole har indskrænket de unges brug af mobiltelefonen, da skolen mente at de unge ikke var nærværende nok i skolens sociale liv og derfor ikke kunne etablere et tæt samvær med andre, som ifl. skolen kræver fordybelse og koncentration.

De ugens brug af medier er præget af simultane processer, som den ældre generation ikke kan få øje på. Det er ikke ualmindeligt at de unge ser tv, taler i mobil og laver lektier samtidig. Dette skyldes ikke forvirring, men her er de unge i gang med flere parallelle relationer og samtaler. De deltager i simultane samtaler på kryds og tværs af fysisk og tidsmæssig adskillelse og dette kræver en veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne. Det er evner som de unger udvikler ubesværet og dette gør ikke, at de ikke kan deltage i mindre og tættere relationer på andre tidspunkter.

Udviklingen inden for disse medier, vil gøre det nemmere og mere udbredt at samtale på tværs af de fysiske grænser og selvom vi forbyder brugen af mobiltelefonen i skolen og surfing på internettet, vil det ikke løse det egentlige problem.

Teksten er skrevet af, Carsten Jessen, som er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Ingen kommentarer: