Simultane dialoger.

Carsten Jessen skriver at der er en forskel mellem de voksnes sociale samvær og de unges. For de voksne handler det om at se hinanden i øjnene og være til stede, men for de unge har dette ingen større betydning. De unge skifte ofte mellem de sociale arenaer og fysiske rum, så det kan være svært at fastholde kontinuerlige sociale kontakter og fællessakber. Så her er mobilen blevet et vigtigt værktøj, idet de unge udviser evne til at skabe kontinuitet og sammenhæng i deres sociale relationer og at de via mobilen kan deltage i flere fællesskaber samtidig, samt at disse simultane dialoger skaber sammnehæng.

Socialt samvær har hidtil været forbundet med tilstedeværelse og at se hinanden i øjnene, og af den grund opfatter vi disse nye kommunikationsmedier som forstyrrende og ødelæggende for de tætte sociale relationer, idet de vender opmærksomheden væk fra det fysiske samvær. Dette har gjort at en dansk efterskole har indskrænket de unges brug af mobiltelefonen, da skolen mente at de unge ikke var nærværende nok i skolens sociale liv og derfor ikke kunne etablere et tæt samvær med andre, som ifl. skolen kræver fordybelse og koncentration.

De ugens brug af medier er præget af simultane processer, som den ældre generation ikke kan få øje på. Det er ikke ualmindeligt at de unge ser tv, taler i mobil og laver lektier samtidig. Dette skyldes ikke forvirring, men her er de unge i gang med flere parallelle relationer og samtaler. De deltager i simultane samtaler på kryds og tværs af fysisk og tidsmæssig adskillelse og dette kræver en veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne. Det er evner som de unger udvikler ubesværet og dette gør ikke, at de ikke kan deltage i mindre og tættere relationer på andre tidspunkter.

Udviklingen inden for disse medier, vil gøre det nemmere og mere udbredt at samtale på tværs af de fysiske grænser og selvom vi forbyder brugen af mobiltelefonen i skolen og surfing på internettet, vil det ikke løse det egentlige problem.

Teksten er skrevet af, Carsten Jessen, som er forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Livet udenfor hjemmet.

Emma Gad skriver om udviklingen af vores sociale arenaer. Da hun i 1918 skrev denne tekst, mente hun ikke at vi tilbringer særlig meget tid i vores hjem længere. Hun beskriver hvordan vores sociale arenaer har ændret sig op gennem tiden, fra hjemmets sociale arenaer og ud i den store verden. De unge mennesker tiltrækkes ikke længere af hjemmets sociale aktiviteter, men vil hellere ud blandt andre mennesker, gå i biografen, på café, på disco og ligende. Ligeledes skriver hun at vi bruger meget tid i biler, busser og toge, og derfor er det nødvendigt at vi mennesker er tålmodige og høflige, hvis færdslen på gaderne skal foregå under behagelige former.

Telefonering.
Ligeledes har telefonen gjort sin éntre. Hvor man i gamle dage, skrev en lille sedel og sendte den med budet, ringer vi nu til hinanden, og selv ældrere tilhængere af fortidens liv, benytter sig af dette "uundværlige hjælpemiddel".
Men nu skulle vi også lærer om telefonhøflighed og tage hensyn til hinande, når vi telefonerede.

• Man skal sætte telefonen ud af funktion under et måltid og i samværet med andre mennesker. (man kunne jo nemt komme til at miste noget af en samtale eller helt at miste tråden, for en ligegyldig ting).
• Man skal undskylde over for sine gæster, hvis telefonen ringer under et besøg og gøre samtalen så kort som muligt.
• Tandlæger, læger el. lign. skal have en assistent, som kan tage telefonen.
• Man skal være høflig mod omstillingsdamen og senere den man snakker med. (man skal passe på, med at lave ironi over telefonen, da man skal huske på, at den anden ikke kan se ens ansigt, og dermed opfatte det slemt).
• Man skal begynde med at spørge, om det er det rigtige sted man har ringet til og dernæst præsentere sig selv og spørge efter den person man vil snakke med.
• Man skal ikke stole på stemmen i den anden ende, det kunne jo være en anden og man ville derfor kunne komme galt afsted.
• Man må aldrig lægge på uden at sige farvel, selv om samtalen er ubehagelig.
• Hvis der bliver spurgt efter en person, som ikke er hjemme, skal man huske at lægge en sedel, med navn og telefonnummer til vedkommende.
• Hvis man bliver afbrudt, er det den som ringede op der ringer op påny.
• Man skal ikke gøre sine samtaler for lange, da en anden muligvis prøvede at komme i kontakt med en.
• Hvis man ikke kan komme ud af en samtale, fordi den anden snakker og snakker, kan man ved at trykke på "gaflen", langsomt afbryde strømmen og sige: "Er de der endnu? Hallo? Apperatet er nok i uorden! Nå ja, vi var jo for resten færdige. Farel og på gensyn.

Teksten er fra "Takt og tone, hvordan vi omgaas", af Emma Gad. 1918

I